MULTI
Du er her: ForsideNyhederNyhedsarkiv2015

Nyheder og pressemeddelelser fra 2015

  • Indsamlingsnævnet finder Frelsens Hærs skiltning på hoveddør beklagelig

    Dato: 16-11-2015

    Indsamlingsnævnet finder det beklageligt, at Frelsens Hær hængte et synligt skilt udenpå en persons hoveddør, da denne ikke var hjemme den dag, Frelsens Hær foretog husindsamling, sådan at det var synligt for enhver, der passerede forbi den pågældende persons hoveddør.

  • Fastlæggelse af indsamlingsdage for 2017

    Dato: 01-09-2015

    Der vil den 17. november 2015, kl. 10.00 blive afholdt koordineringsmøde hos ISOBRO vedrørende fastlæggelse af indsamlingsdage for hus- og gadeindsamlinger i 2017.

  • Indsamlingsnævnet offentliggør sin første årsberetning

    Dato: 30-06-2015

    I dag offentliggør Indsamlingsnævnet sin første årsberetning.

    Årsberetningen kan ses på denne hjemmeside under "Om nævnet > "Årsberetninger".

    Nærmere oplysninger om årsberetningen kan fås ved at kontakte Indsamlingsnævnet på telefon 33 92 33 34.

  • Ansøgninger til husindsamlinger i 2017 modtages nu

    Dato: 08-06-2015

    Ansøgninger for 2017 modtages fra den 1. juni 2015 til den 1. september 2015, sådan at en ansøgning skal være indsendt og gebyr indbetalt senest den 1. september 2015.
    Ansøgningsskema og retningslinjerne for indgivelse af ansøgninger om hus- og/eller gadeindsamlinger findes andetsteds på hjemmesiden.
    Ansøger får skriftlig svar på ansøgningen senest to uger efter, at nævnet har behandlet ansøgningen på sit nævnsmøde den 28. oktober 2015.
    Såfremt der måtte være spørgsmål i den forbindelse, kan der rettes henvendelse til Indsamlingsnævnets Sekretariat.

  • Indsamlinger til politiske partier

    Dato: 07-05-2015

    Indsamlingsloven gælder ikke for indsamlinger til støtte for politiske partier. Det følger af lovens § 2, stk. 1, nr. 5. Det betyder, at indsamlinger til politiske partier ikke skal anmeldes til Indsamlingsnævnet.

    Indsamlinger til støtte for politiske partier må dog ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger.

  • En indsamler må ikke sætte et skilt på døren, når beboeren ikke er hjemme

    Dato: 27-03-2015

    Det er i strid med god indsamlingsskik, hvis organisationer anvender ”forstyr-ikke”-skilte, klistermærker eller lignende i forbindelse med en husindsamling.

    Indsamlingsnævnet har modtaget en forespørgsel fra en indsamlingsorganisation, om organisationen kan hænge ”forstyr-ikke”-skilte eller sætte klistermærker på dørene hos de personer, som ikke er hjemme, når organisationen foretager husindsamlinger.

    Indsamlingsnævnet har behandlet organisationens forespørgsel på sit nævnsmøde den 15. december 2014.

    Læs mere om nævnets vurdering i sagen under menufanen: Lovgivning m.v. -> Praksis.


Indsamlingsnævnet | Toldboden 2, 2. sal | DK-8800 Viborg | Telefon +45 3392 3334 | E-mail indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk