MULTI
Du er her: ForsideNyhederNyhedsarkiv2018Indsamlinger til fordel for politiske partier eller politikere

Indsamlinger til fordel for politiske partier eller politikere

Indsamlingsloven gælder ikke for indsamlinger til støtte for politiske partier. Det betyder, at indsamlinger, der har til formål at støtte politiske partier, ikke skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. Reglen gælder, uanset hvem der tager initiativ til indsamlingen.

Indsamlinger til støtte for politiske partier må dog ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger.

Der må således ikke rettes personlig henvendelse til befolkningen på åben gade eller andre offentlige steder med opfordring til at yde bidrag til et politisk parti. Der må endvidere ikke i forbindelse med en personlig henvendelse på åben gade eller andre offentlige steder udleveres løbesedler og andet materiale, hvori der er en opfordring til at yde bidrag til et politisk parti.

Undtagelsen vedrørende indsamlinger til politiske partier gælder ikke indsamlinger til fordel for enkeltpersoner, der stiller op til valg. Sådanne indsamlinger skal derfor anmeldes til Indsamlingsnævnet på samme måde som andre indsamlinger.

F.eks. kan en indsamling til fordel for en navngiven politikers valgkampagne efter nævnets opfattelse ikke umiddelbart sidestilles med en indsamling til et politisk parti. Indsamlingsnævnet afgør i det konkrete tilfælde, om der er tale om en indsamling, som efter nævnets opfattelse bør anmeldes.

Senest opdateret: 28-11-2018

Til toppen

Indsamlingsnævnet | Toldboden 2, 2. sal | DK-8800 Viborg | Telefon +45 3392 3334 | E-mail indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk